Macarons:
- 125 g mandel mel (af 125 g smuttede mandler)
- 150 g flormelis
- 100 g strøsukker (almindeligt sukker blendet 12 gange på “puls”)
- 1/2 tsk. rød pulverfarve (bruger du flydende frugtfarve, skal det piskes i den færdige marengs, inden mandelmel tilsættes)
- 2 tsk. frysetørret hindbær pulver
- 3 æggehvider (110 g)
Fremgangsmåde:
- Blend de smuttede mandler fint i en blender, tilsæt flormelis og blend videre indtil blandingen er helt fin.
- Tilsæt frysetørret hindbær pulver og pres blandingen gennem en fint sigtet si og ned i en mellem stor skål.
- Blend 100 g sukker med 1/2 tsk rød pulverfarve. Blend det på puls funktion 12 gange eller 30 sek ved høj hastighed, indtil du har strøsukker.
- Pisk æggehviderne til stive toppe formes og tilføj langsomt, lidt ad gangen, det røde strøsukker.
- Pisk grundigt indtil marengsen er glat og skinnende.
- Brug en plastik eller metal ske til at folde mandel mel ind i marengsen. I starten skal du ikke passe så meget på, om luften bliver slået ud. Det er nemlig meningen.
- Bliv ved med at vende marengsen, indtil den har den rette konsistens. Konsistensen skal være som lava.
- Kom massen i en tyllepose og tyl makronerne ud på din skabelon. (Jeg plejer at lægge et bagepapir hen over min skabelon, så kan jeg lave flere plader af gangen.) Klap pladen ned mod bordet 2-3 gange for at fjerne evt. luftbobler.
- Lad dine macarons tørre i min. 30 min eller indtil de ikke længere klæber til fingrene, når man giver dem et let tryk. (det kan tage lang tid)
- Når skallerne er tørre nok, er de klar til at blive bagt.
- Bag skallerne ved 190°C i 5 min, vend pladen(for at slippe fugten ud af ovnen), skru ned til 150°C og bag i yderligere 7 min.
- Du kan kontrollere om de er færdige, ved at flytte lidt på toppen af skallen, hvis de ikke rykker sig fra “fødderne”, så er de færdige.
- Lav hindbær smørcreme.
Hindbær Smørcreme:
- 113 g blødt smør
- 75 g friske hindbær
- 1 tsk. vanilje essens
- 1/8 tsk. salt
- 350 g flormelis
Fremgangsmåde:
- Pisk de første 4 ingredienser godt sammen ved middel hastighed.
- Tilføj lidt ad gangen flormelis, på langsom hastighed.
- Fyld smørcremen i dine hindbær skaller og læg dine hindbær macarons på køl i 24 timer. Ideelt ved 12°C ellers i grøntsagsskuffen i køleskabet.
Tip
Husk at teste din ovn, luftfugtigheden kan påvirke macaron bagning meget & det kan en upålidelig ovn i den grad også. Alle ovne er forskellige! Jeg plejer at tylle alle macarons ud på bagepapir og lade dem tørre. Derefter kan du bage 2 ad gangen ved forskellige temperaturer.
Det er ikke så spændende at teste din ovn, men altså, det er det værd når dine helt perfekte macarons er færdige